Skolens Venners Landsforening

Formål

At gøre befolkningen til aktive deltagere i skolen. Skolens Venner skal skabe folkelig interesse for og engagement i skolen ved at inspirere, organisere, støtte og hjælpe med at få frivillige til at melde sig som ven med en klasse eller skole. Skolens Venner hjælper skolerne med støtte i læring og sociale aktiviteter gennem frivilligt arbejde i samarbejde med skolens ledelse, skolebestyrelse, lærere, pædagoger, børn og forældre. Skolens Venner er ambassadører for skolen. Skolens Venner samarbejder med alle skoleformer samt virksomheder og organisationer, som har sammenfaldende interesser med Skolens Venner.

Statement

Frivilligt arbejde kan og skal aldrig erstatte fagprofessionelt personale.

Organisering

Skolens Venner er en selvstændig forening, styret af en generalforsamling og en valgt bestyrelse. Skolens Venner har lokalforeninger i hele Danmark.

Aktiviteter

– At rekruttere frivillige venner til skolerne. Skolens Venner arbejder på at rekruttere frivillige til at samarbejde med skolerne gennem opsøgende arbejde i lokalforeningerne, gennem omtale af foreningen og dens formål i medierne og gennem foreningens hjemmeside. Lokalforeningerne vil tilbyde en grundig introduktion til det at være Skoleven for at sikre en god oplevelse for alle parter.

– At opbygge en liste over medlemmer, der gerne vil tilbyde frivilligt arbejde. Listen indeholder oplysninger om medlemmets kvalifikationer, kompetencer og hvor megen tid, de kan bruge. Listen vil fungere som en ressourcebank over medlemmernes muligheder for at støtte og hjælpe skolerne.

– At holde medlemmerne orienteret om udviklingen på skolerne. Der oprettes en hjemmeside, hvor man finde alle oplysninger, der har med det at være Skoleven at gøre. Bl.a. kan klikke sig ind på det område, man bor i og tilmelde sig som Skoleven. Man kan finde korte beskrivelser af de skoler i lokalområdet, der har tilmeldt sig Skolens Venner, og som gerne vil have frivillige venner. Der findes links til Nyheder og en Videns-database, og hvordan organisationen er organiseret og fungerer.

– At deltage i udviklingen af skolernes virke og forhold. Skolens Venner indsamler eksempler på, hvordan forskellige skoler bruger frivillige. Skolens Venner iværksætter sammen med skolerne udviklingsprojekter til at skabe og afprøve nye måder at bruge frivillige på. Ud fra dette materiale laver Skolens Venner inspirationssider, hvor man kan få idéer til, hvordan man skaber det bedste samarbejde mellem skolerne og de frivillige.